Du er her: Forsiden >> Træning & Instruktion >> Agility
Se resultater fra DGKs Vildtspormesterskab 2024.
Soft-agility lægger særlig vægt på sikkerhed og er et skånsomt alternativ til den traditionelle agilitybane. Soft-agility er en blidere sport, hvor der ikke lægges vægt på hastigheden i et gennemløb. Forhindringerne er tilpasset hundene og dermed mindre belastende for deres fysik. På agilitybanen er forhindringerne udformet og tilpasset, så gravhunde i alle størrelser kan komme sikkert igennem. Nogle forhindringer er udeladt, og andre er indsat.
- På banen forefindes en balancebom.
- A’et er lavere og mindre stejlt. Der er ikke markerede felter, som hunden skal ramme på opgangssiden. Formålet med denne ændring er, at hunden selv skal bestemme, hvordan den vil bestige forhindringen, og dermed mindskes belastningen på forben, skuldre og ryg.
- Slalompindene er reduceret fra 12 til 8 og sat længere fra hinanden. Det betyder, at hunden ikke behøver vride kroppen så meget under gennemløbet.
- Springene er lave, og dækket hænger lavere for at øge sikkerheden.
- Der er indført lave borde, hvor hunden skal sidde, ligge eller stå, inden den får lov at løbe videre på banen.
- Banen skal ikke gennemløbes hurtigst muligt. Der lægges stor vægt på glæden ved gennemløb for både gravhund og fører samt kontakten hund og fører imellem. Banen bliver hele tiden videreudviklet af deltagerne dels for yderligere at mindske risikoen for skader og dels for at motivere hundene til at blive endnu dygtigere.
Træner
Forudsætning for deltagelse
Hunden skal ved træningsstart:
- Være fyldt 12 måneder.
- Have gået til lydighed for øvede/elite eller tilsvarende.
- Være lydig.
Hvornår
Alle torsdage fra den 22. august til og med den 10. oktober.
- Agility kl. 18:00 til 18:45
Hvor
Undervisningen foregår på vores træningsområde, Hørup Skovvej 7, 3550 Slangerup (ved speedwaybanen).
Pris
Kr. 600,- pr. deltager.
Tilmelding
Tilmelding skal ske via vores elektroniske tilmeldingsformular.
Antal hunde
8
DGK Nordsjælland vil også være med på Facebook og har defor oprettet en Facebook-gruppe. Gruppen er for alle. Man behøver ikke være medlem af DGK eller komme i klubben, men blot være interesseret i, hvad der rører sig i DGK Nordsjælland.
Gruppen er oprettet med det formål at give alle med tilknytning til DGK Nordsjælland mulighed for at følge med i og selv give informationer om aktiviteter i gravhunderegi. Ligger du inde med nogle gode billeder, har du nogle ideer eller spørgsmål, så hold dig endelig ikke tilbage. Lad os vise hinanden, hvorfor vi elsker vores gravbasser så uendelig højt.
Gruppen administreres af medlemmer i udvalget og vi har formuleret et enkelt, men vigtigt regelsæt for denne gruppe.
Vi findes her eller gå på Facebook og søg på “DGK Nordsjælland”.