Du er her: Forsiden >> Nordsjællands billedgalleri >> 2009
Læg mærke til at billederne kan være copyrighted. Hvis det er tilfældet, er det inkluderet i billedets Exif metadata-information. Kontakt venligst copyright-indehaveren for tilladelse før du bruger billederne andre steder.
Klik på minirature billedet til venstre for beskrivelsen for at åbne billedgalleriet.
En dejlig efterårsdag uden regn hvor omkring 50 mødte op med næsten lige så mange hunde. Efter en tur i St. Dyrehave fik vi æbleskiver og gløgg mens hundene tog sig en middagslur i bilerne.
Vi håber at se lige så mange hunde og mennesker til næste år.
Det blev en god dag. Specielt var det en stor fornøjelse at vi havde prøvens bedste i alle 3 klasser. Der er ikke sket på vores vildtsporprøver siden engang i 90’erne. Desværre var der også 8 nuller ud af de 15 hunde.
Tak til alle som på den ene eller anden måde var med til at få prøven til at forløbe glat og uden nogen problemer.
Du kan se resultaterne fra dagen her
Efter en teoriaften, mødes vi tre gange i skoven for at træne spor. Med en instruktør og to førere lægges først spor, og efter en time eller to gås sporene med hundene.
Nordsjællandsudvalget afholdt for første gang en mentalbeskrivelse søndag d. 21. juni 2009. Vi havde lånt område hos Svend-Erik i Jørlunde, ganske tæt ved vores træningsområde. Det blev en dejlig og interessant dag. Alle hunde og førere mødte kl. 8, og hen ad kl. 16:30 sluttede vi en lang dag - en hel del klogere og med blod på tanden til at gentage succesen igen til næste år.
Du kan se resultaterne fra dagen her og læse meget mere om mentalbeskrivelse her.
Den traditionsrige sommerafslutning i et dejligt vejr - dog ville et par grader mere ikke have været dårligt. Der er eksamen på nogle af lydighedsholdene, og en lille prøve med forskellige poster (indkald, find pølsen, vise tænder...) til alle andre, hvor hundene fik lov til at vise deres færdigheder. Der er også en gravhunde-tipskupon til menneskene, og dagen sluttes af med et overdådigt sammenskudsgilde. En rigtig hyggelig måde at få sagt god sommer til alle sine gravhundevenner.
Den årlige generalforsamling i DGK. I 2009 var den henlagt til Lillebæltshallerne i Middelfart søndagen i Store Bededags weekenden. 73 stemmeberettigede var mødt op.
Det var en god dag med masser af glade hunde og mennesker, men præmieringerne fulgte desværre ikke med. Det var meget tørt - uden regn i over 20 dage - samtidigt med et tæt tykt tæppe af pollen (fra anemoner?) i skovbunden. Der stod en lille sky omkring hundene og vi fik alle grønne sko. Hundene fik grønne næsebor og nogle talte endda om grønne "kager" i næseborene. Mange af kritikkerne fortæller også om en god start, men et sted omkring 2-3. knæk gik det typisk galt.
Denne torsdag var alle lydighedsholdene på skovtur, så ringtræningen kom i fokus. Ulla og Johnny styrede begivenhederne, mens der var almindelig hygge ved Hundeskålen.
DGK Nordsjælland vil også være med på Facebook og har defor oprettet en Facebook-gruppe. Gruppen er for alle. Man behøver ikke være medlem af DGK eller komme i klubben, men blot være interesseret i, hvad der rører sig i DGK Nordsjælland.
Gruppen er oprettet med det formål at give alle med tilknytning til DGK Nordsjælland mulighed for at følge med i og selv give informationer om aktiviteter i gravhunderegi. Ligger du inde med nogle gode billeder, har du nogle ideer eller spørgsmål, så hold dig endelig ikke tilbage. Lad os vise hinanden, hvorfor vi elsker vores gravbasser så uendelig højt.
Gruppen administreres af medlemmer i udvalget og vi har formuleret et enkelt, men vigtigt regelsæt for denne gruppe.
Vi findes her eller gå på Facebook og søg på “DGK Nordsjælland”.